Tartar med sild, urtemayo og nye kartofler

Vild med sild? Så prøv en tatar af to af dine favoritsild. Det smager skønt samme med nye kartofler og urtemayonnaise

Opskrift til 4- 6 personer

Urtemayonaise:

• salt 1 tsk. Groft
• sennep 1 tsk.
• pasteuriserede æggeblommer 2 stk.
• olivenolie eller vindruekerneolie 11⁄2 dl
• citron ½
• friskkværnet peber
• krydderurter 1 bundt, fx persille, dild eller purløg
• marinerede sild 125 g
• røde krydrede sild 125 g
• rødløg 1 stk.
• kapers 1-2 spsk.
• citron 1 stk. ubehandlet
• nye kartofler 4-6 stk. kogte og pillede
• rugbrød 4-6 skiver

Sådan gør du:

  1. Kom salt, sennep og æggeblommer i en skål, og pisk med en elpisker. Tilsæt olien gradvis, og pisk, indtil det får en tyk konsistens. smag til med citronsaft og peber.
  2. Skyl og slyng krydderurterne tørre. Tag lidt fra til pynt.
  3. Hak krydderurterne helt fint, og vend med mayonnaise.
  4. Hak de to slags sild helt fint. Hak rødløget – tag lidt fra til pynt. Vend sild med rødløg, kapers og reven citronskal.
  5. Skær kartoflerne i skiver. Anret på brødet: sildetatar og kartofler. Top med mayonnaise og løg, og pynt med krydderurter.

Af Lone Kjær